10 måneder henne...

I dag er det fredag. Da klokken slog 4, knappede jeg en kold øl op. Det burde have været en af de 37 øl, vi selv har brygget, men de smager ærlig talt så dårligt, at weekenden i så fald ville starte med en dårlig smag i munden. Ideen om at brygge øl er så hyggelig og tanken om at drikke selvbryggede fredagsbajere så selvtilfredsstillende, at vi må prøve at brygge en ny balje øl.

Som det ses på billedet, startede det så godt.

Frist batch of Golden ale is now brewing. #brewing #nanobrew #familybrewing #bulimba #cantgowrong #goldenale

A photo posted by Jakob Højgaard (@hgaard) on



Det med ølbrygningen minder lidt om vores forsøg på at gro grøntsager i haven. Vi plantede salat, bokchoi, og tomater og jeg så for mig, hvordan vi på sigt ville have en vegetars drøm af en køkkenhave. Nå, men nu er alt i hvert fald blevet svitset til døde i solen. Jeg havde det på en måde på fornemmelsen, men tanken om at gro sin egen mad er så tiltalende, uanset hvor mange plantedødsfald man har på samvittigheden.

Som det ses på billedet, startede det også så godt


Måske prøver vi igen, måske får vi istedet en gris, der kan bo i garagen. Frode elsker seriøst skinke (vegetarforældrenes drøm). Da vi var på ferie med min søster og Co, krammede han skinkepakken og spiste godt til. Jeg har altid sagt, at man burde være i stand til face-to-face, at skyde de dyr man spiser, og så kan han måske lære det. Gad vide om den egentlig ville blive svitset i solen og blive til bacon med det samme? Med de 37 grader vi kører med pt, er det ikke helt usandsynligt.

Nok om bacon. Jeg er alligevel ikke til det - og hvis vi fik en gris, ville jeg på en måde få et fjerde barn, og jeg har det lidt som om, at tre er en stor nok mundfuld.

10 måneder henne

Apropos børn. Det har været ret intensive 10 måneder at have børn i. Det er så vildt at vi har boet her i Brisbane så længe.

På den ene side er der sket så meget, at det er surrealistisk, at der kun er gået 10 måneder. Vi føler os hjemme i vores lille grønne hus (det bliver en hård nedrivning at bevidne om et år), vi har fået et slæng, som passer på os og inviterer os på øl og en dukkert, når vi allermest har brug for det. Ungerne trives og har fået venner. Okay, Ruth har mest mig som ven (men jeg er til gengæld rigtig god). Jeg bliver stadig barnligt begejstret over de oplevelser vi får som familie - naturen, byen, strandene, regnskoven, venligheden, vejret og folk her.

Safety first when the fam bam goes biking #brisbanecyclist #ibikebne #familyride #safetyfirst #homesweethome

A photo posted by Sophie Bo Schmidt (@sophybox) on


På den anden side føles det, som om vi lige har pakket vores lejlighed på Vesterbro og først er ved at finde ud af, hvordan vi skal leve her. Og havde jeg spurgt mig selv for et år siden, da jeg stod og pakkede lejligheden sammen, var jeg sikker på, at jeg havde mig et job på det her tidspunkt. Hjemmefra havde jeg ingen bekymringer om den sag. Det hed barsel i et halvt år hernede og så afsted, videre til et job i Brisbane. As easy as that. Og heldigvis for det, tænker jeg. Heldigvis dvælede jeg ikke ved alt det, der kunne være anderledes, end hvad jeg forventede. Vi dvælede ikke i bekymringer over, hvordan det nu ville gå med job til mig, børnepasningssituationen, penge, venner og savn. Naivt måske, men var vi gået ned ad den sti, havde vi aldrig fået pakket vores lort og flyttet halvvejs rundt om jorden. Man kan jo alligevel ikke forudsige alt og det går nok det hele. Det gør det jo! Så rigelig fint.

Lige et lille billede fra december sidste år

Another day at the office #barsel #kaooooos #flytning #teamwork #Ruth #nissepige

A photo posted by Sophie Bo Schmidt (@sophybox) on


Det her med at bosætte sig i en anden del af verden er også en øvelse i at justere forventningerne til den virkelighed vi er i. Og gentænke, hvordan vi egentlig har lyst til at indrette vores liv. Jeg er sikker på at jeg nok skal få/få skabt et job, men det går selvsagt langsommere end, hvad jeg havde troet. Og det er ok. At alt ikke bare går mega smooth, når man skal jonglere med at have børnene fuldtid, jobsøgning, jobsamtaler og rykke på sine ideer samtidig med at opbygge et netværk - også på den arbejdsmæssige front. Jeg øver mig i at rykke, når der er tid, fremfor at tro jeg kan sætte mig ved computeren, mens Ruth og Arne leger som små englebasser ved siden af. Not gonna happen. For tiden laver jeg børneswap med en veninde, så vi hver har en dags dobbelt op på unger, og hver har en dag at arbejde SLASH tænke i. Det er SÅ godt. Og tiden med ungerne, bliver så meget bedre.


Næste år har Ruth fået plads i vugger nogle dage om ugen og hun er mere end klar. Spørgsmålet er mere om de er klar til Ruth, - hun er nådesløs og voldsom og får Arne til at græde mindst eén gang om dagen.

From now on, she'll be the one saving me #surfrescue #beachpatrol #1yearold

A photo posted by Sophie Bo Schmidt (@sophybox) on


Jeg overvejer flere muligheder hernede end jeg på noget tidspunkt har gjort derhjemme. Sådan en change of scene, sætter tankerne igang (hvilket både kan føles energigivende, men også en pain in the ass). Min søster måtte lægge øre til meget da hun var her, og jeg labbede hendes gode råd i mig. Sådan nogle søstre som jeg har, er det faktisk rimelig svært at undvære til dagligt.

Trump & Pauline Hanson - a love affair

Nok om det. Der er vigtigere ting her i livet end mig og det. Altså ikke her på domænet, men ude i Verden. USA har valgt en præsident, der gramser kvinder i skridtet. Og går igennem omklædningsrummet til Miss Univers for at se modellerne klæde sig af. Han mener at kvindelige politikere skal være smukke, for at nogle gider stemme på dem. Jeg er enig med det meste af verden i, at det er et lidt for spændende eksperiment at gøre en komplet inkompetent narcisistisk realitystar til verdens mægtigste mand. Hillary skulle høre på så meget pis om, at hun var for kynisk, at hun skulle være gået fra sin mand, at hun ikke var moderlig nok. Og hvad har det nogensinde haft med politik at gøre? Jeg panikker, ja. På kvinders og verdens vegne. Pauline Hanson, der står i spidsen for One Nation, et meget nationalistisk parti her i Australien, er helt oppe og køre for tiden. Hun fik et rigtig godt valg sidst, og mener at Trumps sejr vil bane vejen for hendes parti fremover. Det er næsten synd, at slutte af med hendes video, men igen: We better get used to it. Verden er barsk!


KH Sophie

PS: Jeg har tendens til lægge billeder ud på instagram og poste lidt god gammeldags hjemmevideo. Så følg med der, hvis I har lyst.