2017 - nyt job og nye rutiner

SÅ! Frode er afleveret i 1. Klasse, Arne i Crocodiles room og Ruth i Wombats. Bilen er afleveret til service, og jeg har indfundet mig på en lille hipstercafé gemt godt væk i en lille lomme af Brisbanes bilforhandlermekka. Nu er det tid til lidt skriveri fra min side.

Så kønt var det i morges:

All three ready for new adventures #førsteskoledag #grade1 #arneibørnehave #ruthivuggestue

A photo posted by Sophie Bo & Co 🇩🇰🇦🇺 (@sophybox) on


Frode i 1. klasse

I år var der ingen tårer, ingen rædsel i øjnene på Frode, da vi krammede farvel og efterlod ham med sin nye lærer og helt nye klassekammerater. En meget anden oplevelse end sidste år, hvor han tudede, så mit hjerte var ved at blive flået ud. Han forstod ingenting af, hvad der foregik rundt om ham og han ville bare hjem til Danmark og lege med sine egne venner. Det var sgu lidt barskt. For flashback, læs med her.

I morges var han fuld af iver, havde skoleuniformen på før vi andre vågnede og gjorde sig mirakuløst klar til at gå, da jeg sagde vi skulle. What?

Hernede blander de klasserne påny hvert år. Så det er altså ikke noget med 10 år i samme folkeskoleklasse, som jeg kender det. Først syntes jeg det var lidt underligt – og noget rod med alt det opbrud. Men jeg kan godt se et par gode ting ved det - det her er, hvad jeg fortæller mig selv:

  1. De bliver gode til at forholde sig til nye mennesker og indgå i nye fællesskaber. God egenskab når man har tænkt sig at møde folk ude i verden.

  2. Det er lettere for børn, der flytter skole. De kommer ind i en ny klasse på lige fod med de andre og undgår måske den der ”den nye pige i klassen” følelse. Især hvis de er en dreng.

  3. Der er et ret fint fællesskab på tværs af klasserne har jeg indtryk af. Måske fordi alle børnene kender hinanden på kryds og tværs. Ingen A-klassen mod B-klassen krige i 10 år (måske bliver jeg klogere).

Værst er det, at vi forældre skal forholde os til alle de nye forældre! Hvad tænker de på? At skubbe os ud over vores comfort zone på den måde? Christ!

Frode afleverede sin brainfood, sin drikkedunk og satte sig ved sin nye plads. Vinkede smilende men uden ord til de kendte ansigter og sagde Hello til læreren, Mrs. Johnson. Krammede Ruth og sagde ”Tak Arne”, da lillebror krammede med ordene ”Ha en god dag, Frode”. Bros.

Fedt mand, tænkte jeg. One down, two to go.

Arne i Kindy

Næste stop Arne og Ruths børnehave. De skal begge gå der tre dage om ugen indtil videre. Arne har fået en god ven, der hedder Finn, som også skal starte i Crocodiles room i år. Men Finn var der ikke. Sådan går når institutionerne er på dagsbasis. Det er ikke den samme flok børn hver dag, og Finn er der åbenbart ikke om mandagen. Efter en lille krise over den fact, fandt vi akvariet og sagde hej til fiskene, kiggede på rummet, der er stort og hyggeligt med køkkenhjørner, lyskæder, læsehjørne og kunstige palmer. Fandt også en pædagog, som Arne tog i hånden og trissede afsted med. All good. Jeg tror der kommer til at ske meget med Arne i år, både med sproget og med hans selvtillid.

Ruths i vuggestue

En Wombat er en sød lille australsk bjørn. Og sådan en skal Ruth være i år – det er jo det hun er. Vi gik nedenunder til hendes rum, hvor Ruth gik i gang med at ordne stole og lege. Afleverede sut, tæppe og drikkedunk. Her bliver forældrene ikke rigtig hængende på den første daf, så jeg daffede afsted og hun ænsede nærmest ikke at jeg krammede farvel. Er pænt spændt på, hvordan det går i dag.

Da jeg kørte derfra blev jeg helt rørt. Ikke trist eller ked af det over at undvære ungerne. Bare sådan rørt over det vi har haft, lettet over at overlade noget af ansvaret og spændt på det nye, der skal ske.


...Og snart et nyt job til mig.

Om to uger starter jeg på arbejde. Mandag den 6. Februar kl. 9. Så skal vi til at skiftes til hentning og bringning. Det er så nice. Jakob glæder sig vist også til at få en kone, der er mindre hjemme og mere i balance.

Men hvad skal jeg så lave? Altså detaljerne må jeg vente med, men i store træk: Jeg skal være en del af en ny digital afdeling i et pensionsselskab, som har ansvaret for digital strategi og produktudvikling. Det er et helt nyt team, så der er ikke meget der er mejslet i sten, hvilket jeg godt kan lide. De er vilde med behavioural science derinde – og meget opsatte på at bygge nye services på en bedre forståelse af de forskellige brugere/medlemmer.

Det der med at folk altid handler rationelt og fornuftigt, hvis de får facts på bordet om deres pension - har vist været antagelsen derinde længe. Oplysning og gerne meget af det. Men folk træffer ikke nødvendigvis rationelle valg bare fordi de er oplyste. Heller ikke når det gælder livsopsparingen. Der er følelser og alt muligt andet i spil. Så hvordan får man så bedst muligt folk til at sikre sig til fremtiden? Det er nogle af de overordnede spørgsmål, som afdelingen skal arbejde med. Men det bliver jo meget mere praktisk når jeg først starter. Jeg ved jeg får en kollega, der er psykolog og har speciale i financial behaviour, hvilket tegner meget godt. Og nogle designere og nogle talknusere.

En anden ting jeg ved er, at jeg skal starte med at arbejde tre dage om ugen – senere fire - og have ungerne hjemme de andre dage. Jeg er ret glad for den løsning, men også spændt på, hvordan balancen kommer til at føles. Det giver os nogle muligheder for at opleve lidt mere mens vi er her. Og det har jeg tænkt mig at nyde.

Jeg lover at skrive lidt mere udførligt om, hvordan jeg fik jobbet, hvordan samtalen var, og hvad det mere præcist er, at jeg skal lave snart. Men nu er bilen ved at være serviceret, mens jeg har drukket ca. 6 espressoshots (Sund mandag - ryster kun lidt). De har endnu ikke ringet fra børnehave eller vuggestue så alt er godt.

KH Sophie