Arnes første skoledag.

I går aftes, da vi var ved at lave madpakker, finde drikkedunke, skoletasker og solhatte frem, havde Arne været inde og skifte og kom (igen igen) ind og strålede i sin blå og gule uniform- undskyld - blå og GULD, ifølge ham.

Hvis jeg nu sover med min mit skoletøj på, så er det bedst. Så er jeg klar.

For en 4 årig kan det være helt sindsygt svært at udskyde sine behov - fx. behovet for at male på væggene i hele stuen med sort sprittuds, behovet for i smug at stjæle fra aftensmaden før den er klar eller behovet for at have skoleuniform på 24/7 selvom man slet ikke er startet i skole endnu.

Måske er det en personlighedsting, måske en aldersting. Uanset hvad, så er det megasvært at vente. For der er ligesom også blevet bygget op til den her dag ret længe, når jeg virkelig tænker efter. Måned for måned:

Graduation

I november var der 'Graduation' i hans kindy, som markerede afslutningen på det sidste børnehaveår før man begynder i skole. Det var det sødeste, og jeg havde totalt flashback til scenen i Beverly Hills 90210, hvor Brenda, Kelly, Donna & Co. bliver studenter... og er det Brandon, der holder tale? Okay, jeg så den serie mange gange.

Men tilbage til Arne i kjole:

I am seriously sore in my jaws just from smiling the mummy way (you know what I mean) all afternoon. Events like this that totally take me by surprise reminds me of the joy of taking everything in as an experience and really pay attention to those little differences in culture and approach to everything- also children and their early years. In Denmark you hardly learn a letter before you start school- you are meant to play! I love that about Denmark. Here, there are educational programming and curriculums for kids even before they start school. In theory it's a bit much (and I still think a focus on letters at the age of 3 is unnecessary) but In practice I've only experienced it done with curiosity and lots of play. I have to write down all my thoughts on this one day. For now, I'll spam you with one more pic from todays graduation. Hope you can handle it. X

Et opslag delt af Sophie Bo (@sophybox) den

Hernede er der et særligt kindy program med læringsmål, udviklingsmæssige milepæle, ja faktisk et rigtigt pensum om man vil. Heldigvis praktiseres det allermest gennem leg og tegn, musik og yoga, der hvor Arne har gået. Det er et fantastisk lille sted. Men de har alligevel gået til den med at lære bogstaver, skrive, lære månedernes navne og dagene i ugen.

Jeg synes egentlig ikke det er nødvendigt at kunne bogstavernes lyde når man er 3 eller 4 år, men fred være med det. Jeg husker tit på hvad en skøn pædagog i ungernes børnehave i Danmark sagde om at blive skoleparat:

Alt det der med at lære at sidde stille bruger vi ikke. De skal ud i naturen og bevæge sig, så hjernen udvikler sig og bliver parat til at lære.

At lege og udforske er vigtigst. Heldigvis er der ret gode muligheder for det i det her land generelt, så jeg er ikke sådan rigtig bekymret.

Uniformshopping

I december kiggede vi forbi Hozikozi, skoleuniformshoppen ved siden af skole og købte hele molevitten - sko, sokker, hat, shorts og t-shirts (som de har på hele året rundt), en alt for stor taske og gyldne hårspænder, fordi han dengang havde lange gyldne lokker (snøft) og synes at spænder var den sejeste del af skolegearet.

Det var sådan helt rituelt og overskudsagtigt at gøre i så god tid. Troede jeg. Men det eneste det resulterede i var at hatten nåede at blive væk inden første skoledag og at vi hver dag skulle diskutere om han måtte få tøjet på. Al den suspense.

Bookstuff

Tidligere i januar var vi ude og købe skolesager til både Arne og Frode. Hvert år får man en liste udleveret med alle de materialer de skal bruge i klassen, hhv. prep for Arne og 2. klasse for Frode. Alt fra limstifter til oliekridt, skrivehæfter, malerforklæde, blyanter, sakse og lommetørklæder. Så ja, selvom det er en statsskole, er der altså brugerbetaling i form af uniformer og bookstuff. Hver gang jeg tænker at 'det da er lidt dyrt', husker jeg samtidig at udgifterne til skolematerialer for et helt år svarer til udgifterne til en dags pasning (og uddannelse!) i børnehaven. Og så er det jo peanuts lige pludselig.

Lektier

Og så var der lige igår, hvor han skulle lave lektier. En lille plakat med lidt om sig selv og sin familie. Frode fandt sin gamle plakat frem fra da han startede og ikke forstod et ord engelsk og guidede (kommanderede) Arne i, hvordan han skulle gøre. Han hjalp ham endda med at tegne det "danske" flag, som til Frodes store irritation blev til et Schweizisk et af slagsen. Men hvem tæller. Je suis Suisse.

Så var der ligesom bygget op til en stor dag. De allermindste 'preppies', som de hedder, har gule hatte på så alle ved de skal passe på dem. De starter i grupper a 8 den første uge og Arne var så heldig at starte samme dag som sin gode ven Blake.

Vi nåede lige at få et svedigt familiefoto inden vi gik ind.

Han kendte rutinerne i prep ud og ind fra det første år vi var her, hvor han hver dag var oppe og aflevere Frode og lægge brainfood i en beholder og drikkedunke i en anden. Easy.
Derefter tog han et puslespil og så lidt fortabt ud. Overvældet. Som om det lige pludselig gik op for ham at nu var det nu:

Men så ringede Mrs. Hocking med en lille klokke og alle 8 unger krammede farvel og satte sig ned på samlingstæppet i klassen.

Goodmorning Prep H!

De gloede bare på hende. Og så lærte de at de skulle svare ved at sige goodmorning Mrs. Hocking og goodmorning Ms. Kate til henholdsvis læreren og hjælpelæreren. Et par skønne damer begge to.

Jakob fik rakt en lille kop med en chokolade i og med en seddel med et digt, hvor der stod et eller andet om at give slip på sit barn og nyde dagen. Han lignede en der havde brug for det.

Nej okay.

Alle forældrene fik det. Men det kunne have været sjovt hvis det kun havde været Jakob.

Og så gik vi

Hvis vi boede i Danmark ville han ikke starte i 0. før om næsten 1,5 år. Men nu traskede vi som to garvede forældre til to store skolebørn ned ad Oxford St med hinanden i hånden. Det var en ok følelse, selvom den var ny.

Og det var ikke kun Arne, og os, der oplevede noget nyt. Frode startede i en ny klasse, med nye kammerater og en ny lærer. Hvert år ryster de posen og for hvert år bliver det lettere og lettere. Han synes endda det er spændende. Da jeg fortalte at jeg havde haft de samme klassekammerater i 10 år i træk, kiggede han bare på mig med gru:

Virkelig? Var det ikke kedeligt?

Jamen, det var jo normalt for mig, jeg kendte jo ikke til andet, sagde jeg. Og nej, det var faktisk overhovedet ikke kedeligt i min folkeskoleklasse. Men jeg må sige, at Frode virkelig er blevet ret åben og god til at møde nye mennesker og få venner. Jeg giver en del af æren til klassesystemet. Det er virkelig en fornøjelse at se! En meget anden Frode, der startede med sin gule prep hat for to år siden.

Rapport fra dagen

Jakob havde hentetjans fra skolen idag og jeg nød at beskederne bippede ind på min telefon med billeder og videoer af to glade og helt smadrede skoledrenge. LOVE!

Her er Arnes beretning fra første dag i skolen:

Untitled from Sophie Bo Schmidt on Vimeo.