Damer, børn og hverdag i Bulimba

Damer!

Hvis der er noget, jeg har fået meget af i den her uge, så er det telefonnumre fra damer. Ikke noget frækt eller noget, bare fra mødre på skolen, kvinder i playgroup'en, fra mødre på legepladsen, fra Jakobs kollegas kone, fra en ven af Jes' veninde og fra meet up'en for nye familier i Bulimba.

Jeg har tænkt lidt over om jeg egentlig selv nogensinde har givet mit nummer væk på Skydebanehavens Legeplads? Nej, vel? Det er ligesom om, det ville være lidt mærkeligt. Af en eller anden grund føles det slet ikke mærkeligt her. Som feks. Jakobs kollegas kone, som dagen efter vi mødtes straks inviterede Arne, Ruth og mig hjem til legeaftale. Eller Rachel, en mor fra Frodes klasse, der inviterede på cookies og milkshakes i fredags som fejring af, at de havde klaret den første hele uge i skolen. For for en time siden var selvsame Rachel forbi og låne os en bunke håndklæder til mine forældre, der kommer til Brisbane i nat (juhuuuu!). Vores håndklæder sejler stadig rundt på et containerskib et sted. Den åbenhed og hjælpsomhed kan jeg godt vænne mig til.

Bee bee bumble bee

Og ja! Frode har haft præcis 8 skoledage (nu er det vist 10 eller 11 dage, for jeg er faldet i søvn hver gang jeg ville skrive det her indlæg færdigt, og så gik der lige en dag eller tre mere). Her er hans klasse:

Men lige for at spole tilbage: Frode og mig havde den her samtale på en af de allerførste dage.

Mig: Er der sket noget spændende i dag?

Frode: Jeg fik en bold lige i hovedet i dag. Inde i klassen

Mig: Nå, hvordan det?

Frode: Der var en dreng, der kastede den lige i øjet på mig, da vi spiste frokost

Mig: Det lyder ikke så rart. Græd du?

Frode: Ja

Mig: Hvad gjorde de andre så?

Frode: De kiggede bare på mig

Mig: Hvad gjorde du så

Frode: Holdt op

Børn kan være rimelig tørre. Denne her samtale gengiver meget godt den måde Frode har håndteret sin skolestart på. Som i meget observant! Lidt som om han var tilskuer til en film han endnu ikke var klar over, han var en del af. Når alt lyder som volapyk i ens børneører, er det ikke mærkeligt, at man ser et absurd stykke teater udspille sig foran sig. Når det så er sagt, har tingene allerede udviklet sig: som om han langsomt går fra at være tilskuer til aktivt at spille en rolle i hele det der prepshow.

Det er sjovt at følge hans sprog lige så stille udvikle sig. I torsdags kom han hjem og sang en sang til tonerne af Mester Jakob:

Make a circle, make a circle

Make it round, make it round

Everybody stand up, everybody stand up

Don't sit down, don't sit down

Nogle af ordene forstod han, men ellers var det bare lydene og fagterne han havde lært. Og igår da han var i bad, kunne jeg også høre, at hans actionfigurer snakkede engelsk til hinanden Nooooo og come on og this way.

Mrs. Dahl, der er Teaching Aid, fortalte også at de havde haft musik, hvor de havde sunget en navnesang, hvor børnene på skift synger, hvad de hedder og resten gentager barnets navn.

Bee bee bumble bee can you sing your name to me?
My name is Frode
He's name is Frode

Frode havde sunget sin linje helt alene foran 25 børn. Og han gad endda synge sangen for mig, da vi gik forbi musiklokalet på vej hjem fra skolen. Mrs. Dahl fortalte også, at han havde sagt I am finished, da han havde lavet sine bogstavopgaver.

Det gjorde mig altså rimelig glad. Det er tegn på, at han er ved at opbygge selvtillid nok til at turde at tage hul på det engelske sprog. Det gav mig også følelsen af, at det går den rigtige vej.
Og det skal det også, for det der med at sige farvel til et stortudende lille menneske, som jeg har gjort de fleste morgener i den første uge, det vænner jeg mig altså ikke til.

Så så man lige mig være en fast og rolig mama lige indtil jeg nåede rundt om hjørnet og kunne tude et par salte tårer ned på Ruth's blomstrede solhat. Jamen gud. Følelsernes vold. Jeg troede ikke, jeg ville være den slags mor, men okay. Alle de forandringer kan godt slå én lidt ud af kurs. Nu er jeg blevet rimelig rutineret og husker på, at Frode er glad, når vi henter ham igen.

Sådan ser vores optog ud til og fra skole.

....ooog kl. 5 pm er det iPad eller ABC kids tid i det lille hjem (her i den idylliske version!).

iPad time #svedigonsdag #sweatyafternoon ##Frode #Arne #Ruth #Brisbane #family

A photo posted by Sophie Bo Schmidt (@sophybox) on


Arne starter i børnehave

Arne gik hele sidste uge og pakkede bananer i sin gule fjällræv. Så skal jeg i børnehave. Det skulle han så ikke. Men på mandag er det hans tur! Vi har fået en plads til ham i Avenues Early Learning Centre, hvor han skal hen hver mandag og torsdag på en stue med 15 børn fra 2,5-4 år. Her er vi på besøg.

Der er 4 km derhen sådan cirka, så det er ok! Lige nu snakker han om det hele tiden, særligt legepladsen.

Når vi husker ham på, at de jo taler engelsk, så siger han med en bossy stemme "Hello! My name is Arne". Er spændt på, hvordan han reagerer på mandag, når jeg vinker Bye Bye.

Her i landet betaler man for børnehaver per dag, og som jeg vist fik nævnt tidligere, er priserne lidt anderledes en i DK. 117 dollars per dag, hvilket svarer til.... 550 kr. Tak. For. Kaffe! Selvom det er lidt af en udskrivning, er det så fedt, at vi har fået den plads og at Arne også får et sted, der er hans.

Ugens andre tre dage skal vi hænge ud sammen, Ruth, Arne og mig. Og tænk sig. Det er anden fulde uge vi er i nu, og det der hverdag med tre unger i Brisbane er allerede blevet lettere. Til tider kaotisk. Men mest dejligt. Jeg er konstant fedtet ind i sved, varm regn, solcreme eller modermælk. Eller altsammen på en gang. Det er ok, når nu man bliver beriget med 30+ grader hver dag.

Jeg tror også mit overskud er ved at komme igen. Måske fordi jeg er begyndt at løbe nogle nogle morgener om ugen. Altså når jeg ikke bare trykker snooze og sover videre. 3 stykker tøj og man er ude af døren og snart nede ved floden, hvor tankerne kan løbe frit. Jeg kommer fx. forbi villaer med tennisbaner (!), jeg hilser på den samme ældre mand, der powerwalker, og jeg kommer op og ned af de ondeste bakker i Bulimbas gader. Det er altså en god måde at starte dagen på. På gode dage står tre børn og morgenkaffen klar når jeg er tilbage efter 25 minutters tid. Win!


Rockin' the ferry

Igår slendrede Arne, Ruth og mig hen til færgen efter drop-off i skolen og susede 2 stop op ad floden til New Farm Park.
Hver tirsdag formiddag er der Powerkids i Brisbane Powerhouse, som er et gammelt elværk, der nu er lavet om til et kunst og kulturhus.

Fedt sted. Der var storytelling, arts and crafts og en queerudstilling.

Der var et par i familien, der synes det var rimelig hyggeligt.

Lige rundt om hjørnet fra Powerhuset ligger Brisbanes måske bedste legeplads. Det er i hvert fald hvad jeg har hørt (og der er tilmed kaffebar)!

Kaffe og legeplads er der faktisk en del af. Også på vores lokale af slagsen rundt om hjørnet, som har fået titlen kaffelegepladsen af Arne. Måske fordi det ikke er så sjældent, at jeg forslår kaffe og legeplads som dagens udflugt.