En Morten Korch morgen tager sin hævn

Jetlag med unger er ikke for sjov. Der var fest i børnehøjde hele natten på den der måde, hvor den ene overtog den andens drink for at tage festen til et nyt niveau. Med sammenlagt 3 timers søvn, følte jeg, at den her mandag kom susende som en våd karklud lige i hovederne på os efter vores utrolig dejlige og lidt for korte ferie i Danmark.

Nu her, mandag aften føler jeg, at dagen har været en gave, der er blevet ved med at give. På den der absurde, men alligevel boblende glade og pinlige måde. Hele vejen hjem fra arbejde grinede jeg, mens jeg cyklede. Jeg skal nok vende tilbage til hvorfor, men først spoler jeg lige tiden tilbage til i går.

Søndag i underhylere

Igår var sådan en dag, hvor alle i familien vågnede efter kl.11 (at vi havde havde været vågne det halve af natten taler vi ikke om), så vi spiste morgenmad kl. 12, og gik rundt i underhylere og dimsede det meste af dagen. Pakkede ud, vaskede tøj, lagde lakridser på lager (ca. 3 kilo) og andre vigtigheder. Ikke at forglemme de 5 madpakker vi lavede. Gosh. Morning tea, lunch og afternoon tea x 3 + 2 voksenmadpakker. For netop idag, på denne mandag, startede Ruth og Arne i en ny institution - uden madordning - Frode er tilbage i skolen og vi er tilbage på arbejde -uden madordning.

alt

Forventningens frygt

Nu har jeg prøvet det der med indkøring et par gange, men det bliver ikke lettere af den grund. Jeg forventede det værste, masser af (i hvert fald 2) skrigende unger, tårer, savn af gamle børnehavevenner og desperate forsøg på at hænge fast mit ben på vej ud af døren efterfulgt af en tårevædet tur på cykel ned mod færgen for at komme alt for sent på arbejde med mascara hængende ned ad kinderne. Kombiner dette med nul søvn og masser af jetlag.

Ren Morten Korch

De tog fusen på mig. Frode var totalt pædogogisk og fik Ruth igang med en leg, hvorefter hun fik en krammer af Frode og så pædagogen. Alt var godt. Arne var mild og glad, og gik igang med et-eller-andet træpuslespil, mens jeg fik en længere snak om alt fra deres børneyogaprogram, musikpædagogik til lur-rutiner. Jeg tog Frode i hånden og følte jeg svævede henover asfalten og ud til bilen. Ingen tårer. Næste stop skolen. Frode hulahoppede op til klassen og blev overfaldet af vennekrammere i skolen og hans smørrede smil var svært ikke at smile ad. Jarmen Gud.

Jeg nev lige mig selv i armen, for ikke at tro jeg var med i en moderne Australsk udgave af en Morten Korch film. At jeg kom megasent med færgen til arbejde var klappet af med chefen, så kunne sætte mig tilbage og nyde den vinterhedebølge, der har ramt Brisbane. Al den morgen idyl.

alt

The office - en scene

Okay, fast forward til arbejde. Team-møde med kolleger, snak om dresscode (der skal strammes op, men jeg er homesafe), teamfrokost det hele føltes godt. Gik igang med lidt research til en artikel, jeg skal skrive. Jeg klikker rundt på en masse links omkring personatyper, der er emnet. Samtidig har jeg brug for min chefs input til en email omkring Peaks arbejde til et potentielt gig, så jeg spørger, om jeg ikke lige kan låne hende.

Selvfølgelig, siger hun.

Perfekt, så kan jeg få det ordnet tænker jeg. Vi vender os om...

og så er der bare porno på hele min skærm.

Nårrhhh nej, jeg mener mine skærme. Jeg har nemlig to. Og selvfølgelig duplikerer de. 20-30 up close billeder af olierede numser, erigerede penis'er og godt med væsker. Sådan gif agtige, så der er godt gang i den. Gange 2. Ud over hele kontoret og som en skarp blitz lige ind i chefens øjne. Det var en super følelse.

Tiden stod stille. Sådan at man kunne skære i luften med en kniv og stadig ville det føles sejt

Febrilsk prøver jeg at lukke den syndige tab, mens jeg mentalt backtracker mine klik for at finde en forklaring. Det seneste klik jeg umiddelbart husker, er i en email med Peak's hjemmeside, som vi prøver at klikke på. "Maybe our website got hacked", prøver jeg. Men ingen pårn dér. "Oh, I thought this was what you were gonna show me", siger hun. "No, no, this was NOT was I wanted your help with", siger jeg, sådan lidt anstrengt grinende. "I must have clicked on some flawed link", siger jeg, mens jeg åbner den egentlige email, som jeg har brug for hendes hjælp til. Alt hvad jeg sagde for at bortforklare ville få mig til at fremstå som den vildeste pårn lover, der havde glemt at lukke sine tabs derhjemmefra. Hej chef!

Da jeg igen er alene foran computeren, går jeg tilbage til min googlesøgning "types of personas" for liiiige at undersøge sagen. Det tager bare et klik på den frække titel The 3 Main Types of Personas and Why They're Important, og jeg er genfandt skatterne.

Det blev en virkelig god joke på kontoret

The liberal Dane is back!

Jeg fortalte alle, der ikke lige var tilstede om episoden i detaljer, for ligesom at praktisere det der "face your fears", og det bliver det sjoveste. Min kollega fortæller om engang han var helt ny i job og IT havde sendt ham en joke i form af et billede af en kæmpe diller. Han har lige klikket på linket, da han skimter sin manager ud af øjenkrogen. Det eneste han når, er at trykke ALT shift, da manageren så kommer hen for at lære ham op i et eller andet nyt system. Som gammel vane kører han ALT shift i bund igen og tadaaaa. Hej chef!

Man er aldrig alene, selvom man er pinlig.

Og altså karma, ikke sandt. Sådan en Morten Korch morgen tager altid sin hævn.

Hej hej fra Soph

alt