I can't adult today

Undskyld på forhånd! Jeg er normalt ikke til quotes. I ved, sådan nogle man ser på LinkedIn, som for eksempel

Remember the difference between a boss and a leader. A boss says go. A leader says lets go

Eller

If your actions inspire people to dream more, learn more, do more and become more, you are a leader

Jamen, det går jo ikke. Men nu gør jeg det alligevel:

Det var så godt, at jeg på ingen måde selv kunne skrive noget mere passende om mig selv adskillige gange på det sidste. Og nu? Hvor ungerne sover sødt og ligner små blege engle med basunkinder? Jamen, jeg kan ikke engang huske, hvorfor jeg knappede en kold øl op alt for tidligt på en almindelig eftermiddag, hvorfor jeg kastede med pastaen og ringede til Jakob for at sige I can't adult anymore!

Det er helt sikkert noget med.... børn! Men de præcise årsager? Jeg kan ikke huske det. Ikke underligt, at jeg er en håbløs optimist, når min hukommelse er så selektiv, at jeg glemmer alt det der (heldigvis forbigående) driver mig til vanvid. Og heldigvis for det, for det allermeste af tiden, går det mere end almindelig godt. Det her Australien er easy living indtil videre, thats for sure. Men skal vi lige tage et quote... bare et lille bitte et?

Ej, undskyld. NU stopper jeg. No.more.quotes.

Surfing svigerfar

Apropos voksen. Nu er der heldigvis kommet en rigtig en af slagsen til byen. Svigerfar er landet og ungerne havde glædet sig så meget til at kilde ham under tæerne, at de næsten ikke kunne vente med at stå op fredag morgen. Det er også dejligt at hygge med sin farfar.

Da han inden afrejse havde siddet og set youtube videoer, om hvordan man kommer op på et surfboard, så skulle selvfølgelig til stranden i lørdags for at teste, hvor godt youtube virker. Men selv for en verdensgymnast på knap 70, er det der surfing ikke piece of cake. Svigerfar gled på bølgen et par gange, men er du gal, - han måtte som os andre også sande at det er svært!

Frode lader dog til at have et rimelig ubesværet forhold til at komme op og stå på brættet. Vi giver ham et skub på det rigtige tidspunkt, så han glider i det hvide bølgeskum, og så kommer han som regel op og stå i kortere eller længere tid. At sende sådan en femårig afsted og se ham glide ind, er noget af det bedste jeg ved. Og der bliver øvet.

Han elsker det, selvom han i lørdags klagede over, at vi tog til stranden hver weekend. Hvad siger du? Du ved ikke hvor heldig du er at bo i et land, hvor man faktisk kan tage til stranden. Vil du hellere have din flyverdragt på, hva? hva? Så smiler han som regel og indser, at de voksne har ret :-)

Ubesværet er ikke helt lig med mig på et surfboard. Men det er så ligemeget, for jeg synes det er virkelig sjovt. Jeg kunne ligge derude i det blå hav for evigt, men det er sindsygt svært. Vi har heldigvis fundet en strand en times tid væk, der har blide bølger så vi kan øve os i skummet. Jeg er faktisk kommet op på benene en del gange efterhånden, og de gange har jeg følt mig som Patrick Swayze i Point Break.

Ser I? Patrick right there.

Jakobs motivation er, at han køber et nyt board, når han er blevet bedre på det røde, så der går nok ikke så længe, hvis jeg kender ham ret. Det er som om vores ture ved stranden er blevet endnu sjovere efter vi har fået sådan et bræt. Og Svigerfar slipper ikke. I næste weekend jager vi ham ud på det igen! Og Ruth? hun synes også det er rimelig ok at være ved vandet, selvom hun må nøjes med at være tilskuer.

Indrettet - på en måde

Den hjemlige følelse har efterhånden indfundet sig her i huset efter at

  • Vi har fået lov til at bo her i endnu et år (yay!)
  • Vi har fået indrettet lidt

Vi skal IKKE på husjagt alligevel, tak skæbne. Vi kan blive her og bliver faktisk de sidste, der skal bo i det her hus før det bliver jævnet med jorden. Det er lidt underligt at tænke på, men den nye ejer har planer om at bygge fire små townhouses på grunden. And a girl's gotta do what a girl's gotta do. Men indtil hun gør det, bor vi her.

Vi har nu musik og et sofabord og legetøj i hylder. Se bare stuen...

Og drengenes værelse...

Og så soveværelset til Ruth og de voksne...

Selvom vi rent funktionelt godt kunne undvære vores ting, så er det altså blevet en del mere hyggeligt her. Sådan et hjem med lutter gulvplads og nye ting kan føles lidt midlertidigt, men nu føles det som vores. Skørt som banale ting som lamper, lysestager, gulvtæpper og puder bliver det, der gør at man glider ned i sofaen og tænker Nu er her dejligt. Sådan har jeg det nu.

Jeg er i øvrigt sådan en, der poster mange flere instagrambilleder end blogposts. Som fx fra min første uabrudte nattesøvn i Ruths liv! Så hvis man er til endnu flere Aussieshots, så ses vi på insta. Kunne være hyggeligt.