Kænguruer, lakrids og husjagt i sigte

Nogle ting ændrer sig aldrig. Det er fredag aften, og vi har ligget og slænget os på madrasser foran flimmeren og spist fredagsslik. Vingummibamserne var skiftet ud med vingummikænguruer og Disney Sjov med Deadly 60s, hvor en Crocodile Dundee type er på jagt efter Verdens allerfarligste dyr.

Fredag aften. Some things never change #fredagsbom #fredagsslik #flimmer

A photo posted by Sophie Bo Schmidt (@sophybox) on



Vi har heldigvis hverken mødt brown snakes eller red back spiders, som efter sigende er de farligste dyr man kan møde i sin have, men jeg synes på en måde at kakkerlakker er rigelig action for mig. Yikes. I går løb der en lige forbi Ruth, der sad og legede på gulvet. Jeg hev hende op og hyperventilerede en lille smule, men har efterhånden slået fred med tanken om, at de sniger sig ind engang imellem, når nu dørene som regel står på vid gad ud til den "vilde" natur.

En af dem jeg hænger ud med en gang imellem fortalte, at der havde været sådan en lidt underlig lugt, da hun tørrede sit hår en dag. Efter lidt tid fandt hun ud af, at der sad en død kakkerlak fast i hendes hårtørrer. Dobbelt Yikes. Hun var rimelig ironisk cool omkring det, så jeg tænker, at det nok er rimelig normalt og ganske ufarligt at få besøg af sådan en fætter.

På den gode side flyver der grønne og orange papegøjer rundt i haven i ny og næ, der sidder kookaburras i vores træ (en meget cute fugl, der skræpper som lyden af en abe), og så er der masser af gekkoer, der holder terrassen fri for fluer. På den måde er der trods alt lidt balance i det hjemlige dyreshow.

Goatselfie vs Kangarooselfie 1-0

I sidste weekend havde vi en true australian experience i Australian Zoo sammen med Alfred og Kristina (fælles veninde og søn fra Vesterbro), som har beriget os med dejlige ferieagtige hverdage i godt og vel en uge. En køretur på 1 times tid, og så var vi ved Steve Irwin aka the crocodile hunter's zoo. Det styrtede ned i lårfede stråler en del af tiden, men ungerne var vilde med det alligevel. Vi var alle vilde med det, faktisk. Særligt kænguruerne. Altså, vi var vilde med dem - men tror bestemt også det var gengældt.

De går rundt på et stort område, hvor de kan blive klappet og fodret af alle besøgende, og så trækker de sig ellers tilbage til hvileområderne, hvis det bliver for meget af det gode.

Det er faktisk fuldstændig ækvivalent med klappegederne i Kbh Zoo, bortset fra at det er lidt mere populært at tage selfies med kænguruer end med gederne i Zoo. Eller det troede jeg! Lige indtil jeg skulle underbygge det med empiri fra instagram (som enhver ved: sandhed først, empiri bagefter). Overraskende er #goatselfie med over 17000 hits et langt mere brugt hashtag end #kangarooselfie, som kun har sølle 7.900 hashtags. Tag den, kænguruer.

Kristina gjorde sit for at gøre op med den sørgelige statistik.

For lige at ødelægge hyggen, bringer jeg et billede fra køledisken fra vores supermarked.

Vi var også på stadion, eller crocoseum, der er et kæmpe stadion, hvor der er krokodilleshow. Absurd, men fascinerende. Alfred, Arne og Frode sad fuldstændig stille og måbede, da (endnu) en Dundee type legede med en gigantisk krokodille. Der var én handy fact, som jeg tog med derfra, og som jeg hermed vil give videre, just in case: Hvis man møder en krokodille, så er det op på land. I vandet er du dødsdømt, men på land kan de korte croco-ben ikke følge med. Lidt som en gravhund tænker jeg, uden sammenligning iøvrigt.

Koalaerne var så søde og bløde. De sover op til 22 timer i døgnet. Det måtte vi også forevige.

Og et næbdyr. Det eneste næbdyr jeg har stødt på var næbdyret Perry. Dem der ser Disney sjov ved, hvad jeg mener. Og Wombats, Echidnas og tasmanske djævle. Frode var allervildest efter at se tigeren, selvom det føltes lidt forkert, rent kontinentmæssigt.

Nok om dyr. Skadedyr såvel som nuttede og farlige af slagsen.

Hverdagsferie

Kristina og Alfred tog videre til New Zealand på roadtrip, men vender tilbage til os på søndag. Efter sigende savner de allerede varmen her i Aussieland. Man forstår det. Man vænner sig til lune aftener og vin på terrassen.

Vi tog straks vores gæster med til Surfers Paradise på badetur den allerførste dag. Så er man ligesom igang med Australien. Endelig kunne Frode tage boogie boardet i brug.
Hver gang vi kører afsted til en strand, kniber jeg mig selv i armen over at vi kan tage søndagsture ud og bade ved en af Australiens bedste strande.
Det kommer jeg aldrig til at tage for givet!

Mens de har været her, har vi hængt en hel del ud her i huset, drukket iskaffe i usunde mængder, løbet ture, haft gang i sprinkleren og højtlæsningen. Mest af alt har ungerne bare leget.







En af dagene var der et par skolekammerater ovre og lege. Selvfølgelig havde en af mødrene lige et blow up castle hun tog med. Det var rimelig populært.

Det var så sjovt at se, hvordan Frode blomstrede op, da Alfred kom, så han kunne lege på dansk. Hans begrænsede ordforråd på engelsk er lidt hæmmende for en rigtig god leg med de engelske skolevenner tror jeg. Det, der kommer ud for tiden, når han leger med kammeraterne i skolen er Oh My God, Its my turn, Look at me, watch out, come and get me, I'll come and get you. Og det er allerede meget mere end for bare et par uger siden. Men man forstår, hvor dejligt det må være at klikke med en dansk ven og bare forsvinde ind i et lege-univers uden besvær.

Vi var selvfølgelig også inde og bade ved bystranden og på fredagsmarked. Det er to sikre og hyggelige hits for både små og store mennesker. Her viser sylfiden Ruth sine evner ud i akro, mens vi hviner i munden på hinanden. Bad Ass.

Nårjo. Og så blev der stenet en del om aftenen og spist saltlakrids. Jeg spiser så meget mere lakrids her end jeg nogensinde har gjort derhjemme. Det må være en psykosomatisk craving.

Og så til lidt real estate drama.

Post-war, can be demolished

I sidste uge fik vi et opkald fra en ejendomsmægler med meldingen om, at huset vi bor i, ville blive sat til salg. Et diskret skilt blev hakket i jorden foran hækken.



Som jeg blev rådet til, overvejer jeg at købe en flot høj palme, der kan dække det til, for vi er ret vilde med det her hus. Og jeg kan jo ikke blive stående der. Det er så hyggeligt og ligger 2 minutter fra cafeer, butikker og 10 minutter fra skolen og så har huset den der kolonihavefeel, som er ret charmerende. Det må vi jo bare nyde indtil den 31. juni, hvor vi skal være ude. På den positive side, er det faktisk mere end dobbelt så lang tid som vi allerede har boet her. Fra i morgen bliver vi tvunget til at gøre rent hver lørdag, hvor der skal være åbent hus. Men hey, så bliver det gjort. Den må stå på lørdagsstrandture de næste par uger!

  • Post-war, can be demolished
  • Opportunity to design and develop luxury town homes once all necessary approvals obtained from Council

Efter at have set salgsopstillingen her, står det klart, at huset bliver solgt for at "udvikle" grunden, og at huset højst sandsynligt bliver jævnet med jorden for at give plads til et lejlighedskompleks eller tre små townhouses.

Der står faktisk ikke et ord om selve huset. Vi har sådan grint af, at vi altid finder et eller andet faldefærdigt, som vi elsker og alle andre vil rive ned. Der er samme diskussion igang i vores kolonihaveforening om salg af grund, og alt det der pengeværk. Det er synd synes jeg. Det sker en del i det her område, at gamle fine workers cottages bliver revet ned for at bygge nyt - i fald de er bygget efter krigen i hvert fald, hvor de ikke regnes for at have noget nævneværdig bevaringsværdi.

Vi må på husjagt igen! Og denne gang er vi endda i området i modsætning til for tre måneder siden, hvor vi stod i samme situation hjemme fra Danmark. Altså, der er jo en lille chance for, at der kommer en køber, som fortsat vil udleje huset til os. Det kunne være drømmescenariet, så det krydser vi lige fingre for.

Og bedst som vi skal på husjagt er vores ting ankommet til Brisbane et sted. Juhu! Vi har i hvert fald fået en regning på rensning af fire cykler for jord. De er meget beskyttende, når det kommer til udefrakommende bakterier, dyr og den slags. Mindre juhu, men det betyder vi snart kan cykle en tur ved floden - nu med helt rene dæk endda! Hvilken luksus.