Klik. Og barnet var låst inde

Der er så mange gode udflugter her fra Brisbane, at en weekend eller en dag, kan føles som en hel miniferie. Måske også fordi brede strande, kænguruer og solskin stadig føles rimelig eksotisk. Kan faktisk ikke forestille mig, jeg nogensinde kommer til at tage det for givet.

I lørdags, da mine forældre var her igen, tog vi på en endagstur til Surfer's Paradise. Stedet ligger syd for Brisbane ved det område der hedder Gold Coast. Stranden er fuldstændig fantatisk. Kilometerlang bred strand, varm vind og store bølger - og utrolig mange badejern. Dem var der ikke så mange af i vandet i lørdags, for der var danger. Bølgen blå var for stor og farlig at hoppe i.



Det var pudsigt. Badejernene samlede sig istedet om bruserne ved stranden, hvor de kunne flashe deres sixpacks fra fitnesscenteret foran alle backpackerpigerne. Frode og Arne blev inspireret!



Selvom vi ikke kunne bade, var det fantastisk bare at stå og se på de enorme bølger og få sand mellem tæerne. Det er faktisk vildt svært at få nok af.

Jeg har det stadig lidt stramt med understrøm og børn i vand. Det blideste lille skvulp kan pludselig blive overhalet af en kæmpe bølge, der bare fælder folk og børn. Og så er det er ikke altid let at holde styr på tropperne.

Byen omkring surfers paradise er ikke udpræget paradisisk. Proppet med skyhøje hoteller - et eksempel på et fantastisk stykke kyst, der kunne have brugt en byplanlægger. Men der var is! Og vi fik købt et par boogie boards, som ungerne kan glæde sig til at bruge næste gang. Attituden er tydeligvis allerede på plads.

Nøglegøgl

Nu til tirsdag i denne uge. Netop den morgen tænkte jeg, at vi havde en dejlig, rolig, nærmest zen-agtig morgen. Alle unger legede og hyggede sig på terrassen, mens jeg lavede madpakke og gik i tiltrængt bad efter en morgenløbetur. Vi spillede endda fisk, før vi gik ud af døren. Så var det jeg smækkede døren. I samme sekund konstaterede jeg, at jeg havde smækket begge vores nøgler inde. Vi havde heldigvis Frodes skoletaske med, så vi kunne gå op på skolen uden problemos. Ellers er jeg rimelig sikker på, at der var en, der var gået i panik. Frode er SÅ bange for at komme for sent, glemme noget, gøre noget forkert. Han er helt utrolig artig - i hvert fald mellem 8.45 og 14.45. Nå, det var et sidespring. Mothers to the rescue. En af Frodes klassekammeraters mor kørte en tur hen til mæglerne, fik en ekstra nøgle, kørte tilbage til os igen, så vi kunne komme ind. Elsker damer!

Jeg glemmer aldrig min nøgle igen, tænkte jeg (fejlagtigt). Igår var Arne, Ruth og mig på en playdate hos Esther, Jakobs kollegas kone, og hendes unger. Meget hyggeligt. Da vi skulle afsted hjemad, spænder jeg Ruth og Arne fast og smækker døren. Og så hører jeg et klik. Lyden af Arne, der trykker lock på nøglen og smider den på sædet. Tiden står stille. det gjorde jeg bare ikke. Det GJORDE jeg bare ikke. Det gjorde jeg bare IKKE.

Jeg kigger desperat i min taske, under bilen, hiver i håndtagene og tænker på, hvordan jeg redder mine børn fra at svede ihjel inde i en meget varm bil. Jeg prøver at instruere Arne i at komme ud af selen og finde nøglen. Esther ringer til road side assistance, der har en telefonsluse, der tager FOR EVIGT at trykke sig gennem. Men de er på vej, forsikrer de os. Jeg kigger på Ruth, der skriger inde i bilen, og så begynder jeg at tude. Der går måske 8 minutter (føles som 8 timer) indtil jeg ser, at Arne har møvet armene ud af selen og har samlet nøglerne op. Yes! Kan du trykke på knappen? forsøger jeg med min allerroligste stemme (som helt sikkert ikke har lydt spor rolig). Klik. Jeg hev døren op. Pheeew. Vi aflyste autohjælpen, og jeg roste Arne så meget for tage selen af, at han må være helt forvirret over om sådan en sele egentlig skal af eller på nu. Oh, the drama.

Men NU glemmer jeg jeg aldrig min nøgle igen!

Jeg slutter lige af med en kagedame.

Hvis nogen skulle være i tvivl, er det Jes formet i bolledej. Hende kommer jeg så meget til at savne. Hun forlader mig og Brisbane og flytter til Myanmar på søndag for at arbejde det næste halve år. Og så skal man have en dansk kagedame og øller på terrassen. Til aftensmad. Så det fik vi.