Påskeferie. Nu med flyttegods

Det skete! I dag kom to hipsterflyttemænd og trillede vores ting ind på Smallman Street 21.

Jeg mindedes et øjeblik de postkort jeg på 1990'ernes familieferier sendte fra de små græske ø'er. Hilsener, som alle havde glemt alt om, men som pludselig dukkede op engang i det danske efterår.

Som Frode sagde

Årh, ham kaptajnen skal nok sove rimelig længe nu, når han har været vågen i så lang tid.

Det kan han jo have ret i. 4 måneders søvn at indhente kan godt kræve sin lur.

Vi gjorde garagen klar til alle sagerne i weekenden, herunder fjernelse af kakkerlakker, spind og papkasser.

Planen var at pakke en kasse ud ad gangen. Helt. Uden. Stress. Den plan er allerede gået i vasken, for vi blev så ivrige i dag, at det meste ligger ud over det hele. Det var lidt som juleaften. Jakob fik sine kontaktlinser og var lykkelig. Jeg fik min espresso og ungerne fik cykler, lego, skateboard og dukkevogn og var rigeligt beskæftiget.

Og sådan gik dagen. Vi holder påskeferie for tiden og skal ikke nå en klokke, der ringer ind eller ud. Vi har nemlig allerede rundet en milesten her i det Australske: Frodes første term af skolen er slut og dermed 1/4 af skoleåret. Det udløser to ugers ferie med sin lillebror, lillesøster og mutti - mens far sejler med færge og koder det meste af dagen.

Dagstur til Stradbroke Island

Jakob havde fri langfredag (som her hedder Good Friday, selvom det føles lidt forkert. Var det ikke der, han blev korsfæstet, hvilket jeg tænker er indbegrebet af Not Good?) og påskemandag – hvor også Alfred og Kristina var her. Vi brugte lørdagen på Stradbroke Island, som ligger en ca. 45 minutters køretur, 30 minutters færgetur efterfulgt af en bustur, hjemmefra. Faktisk havde vi tænkt det måske var lidt for omstændigt for en endagstur med fire små baryler på slæb. Men noget vi lærte, og som vi hele tiden lærer her er: Bare tag afsted. Stå op, pak bilen, fyld havregryn på ungerne og lav en madpakke. Så er der en del eventyr i nærheden, som man ikke fortryder man opsøger. For det meste er der godt vejr, hvilket gør det rimelig udramatisk at tage spontane amme-, spise-, tisse-, meltdown- osv stop undervejs.

Her tre gutter klar til tur til Straddie:

...Tager lige en afstikker

Dagen før Stradbroke Island turen var vi på datenight! Endelig alene ud og drikke øl på det lokale tap house, mens Kristina og hendes veninde Bettina passede unger. Det første, der skete var, at vi mødte Frodes vens forældre, som vi joinede og over et par øl fik vi ordnet verdenssituationen og planlagt hele den efterfølgende dags tur til Straddie. De er ved at starte en travel business, så det skortede ikke på de gode rejseråd.

Selvom vi kun nåede en enkelt øl i tosomhed, og selvom vores date ikke lige var true romance, så føltes det dejlig lokalt, sådan at støde på nogen man kender.

...Tilbage til Straddie

Færgeturen derud gav mig flashback til ø-hop i Thailand. Crewet bestod af unge friskfyrsagtige gutter i hawaii skjorter og med surfergarn og passagererne var alt fra børnefamilier, Ældre damer, kinesiske teenagere med et hav af selfiestænger, hippietyper og surfertyper. Så sejlede vi ud forbi noget mangrove med vind i håret og lyden af motor og metal. Råt og godt. Ikke noget fancy der.

Efter en rystende bustur til Point Lookout efterfulgt af is og cola, gik vi en rundtur på en form for pænt anlagt hobbitspor rundt langs kysten forbi klipper med betagende udsigter.



At stå der på klipperne med vind i håret og tage udsigten ind og se sine unger gøre det samme... Det rørte et eller andet i mig og gjorde det klart, sådan helt ned i maven, at det er helt rigtigt vi er her lige nu. Også selvom der er savn herfra og derhjemmefra.


Som Rachel og Scott havde rådet os til forsøgte vi at finde pub'en, hvorfra der skulle gå en trappe til den fineste og mest børnevenlige strand. Lad mig bare sige det sådan: det var en lidt lang gåtur for ben på en halv meter stykket, så da en bus kom i sigte, hoppede vi på og fandt både pub og strand.

Lavt vand til babyer og de vandskrække (ingen nævnt, ingen glemt, vel Arne?) og gode bølger til de modige, som Frode og Alfred. Og sol til de besøgende.

Mens vi hoppede rundt i bølgen blå, fik jeg spørgsmålet:

Mor, kunne vi ikke godt bo på den her ø?

Øhhh, nej. Jeg tror alligevel ikke vi har behov for flere omvæltninger lige nu, selvom det ville være et helt perfekt sted at lære at surfe.

Lifeguard service afprøvet

Ruth, vores chillerbaby græder virkelig sjældent når hun bader, - også selvom hun får både bølger og sand i hovedet. Det er vi ikke vant til. Jeg husker tydeligt mine evigt optimistiske ture til DGI byens vandland med Arne, der græd fra det sekund vi åbnede døren til omklædningsrummet til vi lukkede den bag os efter en times tid. Ikke sådan rigtig hyggeligt.

Men tilbage til Ruth. Lige pludselig satte hun i et skrig! Helt umage. Og jeg mærkede samtidig noget brændende på armen og kinden da jeg krammede hende. Et stykke stinger eller brandmand må have skyllet op på hendes ansigt, og da hun blev ved med at skrige, gik vi til lifeguard tårnet, der var klar med is til Ruths basunkinder. Hun har heldigvis ikke fået badetraumer efter episoden.

Pub'en var lukket og slukket da vi gik op efter fish and chips, så vores aftensmad bden dag blev chips og cookies fra baren, indtaget mens vi i samlet flok traskede til bussen.

Integrationsprojekt: Surfboard

Stradbroke, vi kommer tilbage. Næste gang med et surfboard. Nu har vi nemlig været ude og spendere på et 7,4ft surfboard, som både Frode, mig og Jakob kan øve os på.

Det skulle ifølge surferdudesælgeren i surfbeat passe til min højde og drøjte, men være et ok begynderboard til hele familien. Yay! Jeg glæder mig så meget til at få Frode op på det bræt - og også til selv at padle lidt selvom det nok ikke ligefrem er surf, der bliver mest tid til. Vores plan er at komme ud hver især når vi alligevel er ved stranden. Nu må vi se, hvordan det går. Som I ser, er Ruth allerede tyvstartet!

Neonmonstre på GoMa

Jeg holder jo som sagt ferie - lad det være: "ferie" - med 3 baryler. Må indrømme jeg har frygtet det lidt, altså at være alene med tre unger hele dagen i to uger. Tænkte jeg måske var typen, der ville kaste dem ud af vinduet ca. en gang hver anden time. Særligt fordi Arne desperat har brug for en blund midt på dagen, men nægter at tage en. Og så er der bare dømt, raserianfald, gråd og træthed. Men min manglende tiltro til min egen tålmodighed er blevet gjort til skamme.

Vi har haft en så fin ferie!
Vi har været på legepladser, lavet påskeklip herhjemme og kørt ud for at se os omkring. Nårjo. vi har også spillet iPad og ABC Kids. Men vi har også været på børneudstilling og workshops på Gallery of Modern Art, hvilket var en stor oplevelse.


Der var en del mødre, der havde anbefalet det, så jeg tog mig sammen og kom afsted. Vi lavede neonmonstre, så interaktive installationer og særligt Frode var helt opslugt. Ruth er den mest chilleren og glade baby, som for det meste bare følger med.


...Huset er forresten blevet solgt! Og damen, der købte det sagde hun var interesseret i fortsat at leje det ud i et år. Det er SÅ fedt. Intet er endnu sikkert og underskrevet, men vi satser på det og pakker ALLE flyttekasserne ud.

To snooze or not to snooze

Hvis I har set et billede af en sveddryppende mig med et par andre løbetyper mandag morgen, er det ikke løgn. Jeg ledte efter løbemakkere i området og fandt gratis løbetræning mandag morgen i parken rundt om hjørnet. Og jeg er hooked. I dag var der bla. bakkeløb - 5 gange op ad en ca 200 m lang bakke. Mine ben kollapsede på sidste omgang - men belønningen var denne udsigt ud over Brisbanes skyline.


Det er skønt at blive presset og råbt lidt af, men særligt at få snakket med nogle andre mennesker end forældrene fra skolen. Der er fx en gut, der er ved at opkøbe en virksomhed, så han kan lave startups ved siden af. Og en anden, der om 2 år vil sælge alt hun ejer og sejle jorden rundt. Og en tredje med fire unger, der er bidt af en gal løbedille og løber ræs hver weekend. Altsammen inspirerende.

Er du gal, det er svært at komme op mandag morgen kl 5.10, når hele huset sover. Men til gengæld er jeg helt energifyldt bagefter. Og det har vundet over snooze indtil videre.

Arne 3 år

Jeg slutter lige af med et par billeder af Arne og hans 3 års fødselsdag!