Jeg har lavet en lille praktisk samling af basis viden til danskere, der overvejer at flytte til Australien, er på vej til at gøre det eller bare er nysgerrige. Hvem ved? Måske kan andre få glæde af vores erfaringer og være på knap så... hvad skal man sige.. naive som vi var for 3 år siden, da vi flyttede fra København til Brisbane.

Jeg koncenterer mig om bunden af Maslows behovspyramide: Hvordan får jeg et visa? Hvordan finder man en bydel og en bolig? Hvad koster børnehaver og skole? Mad? Forsikringer? Hvor meget ferie har man? Den slags småting!

Disclaimer
  • Jeg ikke tydeligvis ikke specialist, men trækker på min egen oplevelse af at flytte fra Danmark til Australien med min familie på fem for 3 år siden i Januar 2016. Ungerne var 5mdr, 2år og 5 år.
  1. Forhold kan være forskelligt fra stat til stat, så når jeg fortæller om, hvordan det er her i Queensland er det ikke 100% sikkert det lige er sådan i Victoria eller New South Wales. Men det er sikkert tæt på.

Visatyper

Forudsætningen for at kunne bo og arbejde her i Australien er at have et visum. Der er to overordnede måder, at søge visum udefra på.

1. Midlertidige, arbejdsgiversponsorerede visaer

Igennem ansættelse hos en arbejdsgiver, der er godkendt som visasponsor, kan man få visas til hele familien. Det er ikke alle arbejdsgivere, der er godkendt til at kunne sponsorere medarbejderes visas, så det gælder om at identificere dem, når man søger job. Det er heller ikke enhver type job, der godkendes. Ansøgerens beskæftigelse skal optræde på en liste på ca. 400 jobbeskrivelser, som er godkendt af myndighederne. I denne kategori af visas findes der 2-årige, 4-årige eller permanent ophold. Vi er nu på den her type 4-årige visa.

Man er som dansker ikke dækket af medicare hernede med denne type visa og heller ikke berettiget til sociale ydelser såsom tilskud til børnepasning (bummer).

Læs mere om subclass 482 her.

2. Skilled independent visa

For at få dette visum, skal man samle point. Man får point for alt fra uddannelse, alder, beskæftigelse, ægtefælles uddannelse og engelskkundskaber. Det koster ca. 20.000kr for hovedansøger og 10.000 for øvrige familiemedlemmer over 18 år.
Denne type visum giver permanent opholdstilladelse inkl. berettigelse til medicare og sociale ydelser.

Læs mere om subclass 189 her.

Bydele

Vi vidste vi skulle bo i Brisbane, da det var der Jakob havde fået job, men hvor? Det man betragter som Brisbane, er på størrelse med Sjælland og mængden af bydele er ekstrem. Hvor ville vi føle os hjemme? Hvor var der hyggeligt? Og hvor undgik vi at bo et sted hvor al byliv foregik i storcenteret? Så svært at finde ud af på Google!

Så det vi gjorde var:

  • Vi spurgte Jakobs kommende kolleger og den ene ven vi havde i Brisbane om, hvilke bydele de kunne anbefale til os.
  • Så lavede vi en liste med navnene på alle de bydele vi var blevet anbefalet.
  • Vi slog alle bydele op på Google streetview og på Homely.com, der har suburb reviews og ret fine beskrivelser af alle suburbs i Australien, inklusiv hvad der findes af skoler, parker etc.
    Tjek suburb reviews ud her: https://www.homely.com.au/search/suburbs-in-brisbane-queensland

Det gav en ret god ide om stemningen de forskellige steder. Kombineret med en tur ned af hovedgaden på Google streetview, var det nok til at vi kunne tage en beslutning. Vi endte som sagt med at leje hus i Bulimba.

Boliger

Vi bor til leje. Der er et meget stort lejemarked for familieboliger, - meget større end i Danmark.

Vi betaler 650 dollars (3000kr) om ugen for vores hus, der har 4 værelser plus stue og verandaer. Vi bor 4km fra centrum - en 20min færgetur, hvilket er ok tæt på. Man kan godt finde noget billigere og rigtig meget der er dyrere. Dem jeg kender med huse på 3-4 værelser betaler fra 500-900 dollars i husleje om ugen (Sydney og Melbourne er markant dyrere end Brisbane).

Boliger sættes ofte til leje online kun 14 dage før overtagelse, hvilket kan gøre det svært at langtidsplanlægge en flytning. På den positive side: finder man et godt hus, kan man overtage det med meget kort varsel. Flytter man eksempelvis fra Danmark til Australien, kan man sagtens finde en bolig relativt kort tid efter man er landet. Om man orker stressen i det er en anden sag :-) Vi formåede at få en bekendt til at skrive under på en lejekontrakt på et hus (vi ikke havde set) 10 dage før vi flyttede, og jeg er glad for, at vi ikke skulle på husjagt med tre små unger i 35 graders varme som det første.

De to største boligsider for både køb og leje er:
Realestate.com eller Domain.com.

Når man lejer står man selv for at tilslutte gas og el gennem et elselskab, fx. https://www.agl.com.au/ eller https://www.originenergy.com.au/.

Skole & fritidsordning

Skolesystemet minder om det engelske. Primary school er fra 0. klasse (prep) til og med 6. klasse og fra 7.-12. går de i High School. Skoleåret er indelt i 4 terms med 2 ugers ferie mellem dem + sommerferie på 7 uger. 13 Ugers ferie ialt.

Vores drenge går i 1. og 3. klasse nu i Bulimba State School. Frode begyndte da han var 5,5 lige da vi var ankommet, mens Arne begyndte som 4-årig (næsten 5). I forhold til Danmark begynder de altså 0,5 til 1,5 år tidligere i skole afhængigt af, hvornår på året de er født.

Skoledagen

Skoledagen starter ca. 8.30 og slutter kl 15. Hvert år skifter de klassekammerater og lærer, så i løbet af et par år får de virkelig lært mange børn at kende på tværs af årgangen. Jeg syntes det var lidt ærgeligt med det opbrud i starten, men Frode, der er 8 år, kan slet ikke forstå jeg havde den samme klasse i 10 år. Boring, mor! For ham er skiftende klasser bare en selvfølge.

Omkostninger til skole

De går på en state school, så vi betaler ikke noget for at gå der. I princippet. Der er en skolefee, som er et par hundrede dollars om året pr barn. Derudover er der udgifter til skoleuniformer (100-1000kr afhængigt af om man køber brugt eller nyt) og materialer (500-1000kr) hvert år. Uh ja: og så udgifter til alle de mange fundraising arrangementer, som bliver afholdt. Ja, "folkeskoler" hernede er ikke bly for at indgå kommercielle samarbejder. Mere om det en anden dag.

Skolestart på et andet sprog

Frode startede samme dag som alle andre børn i Prep, hvilket sikkert var en fordel. Han græd og græd hver morgen i 1 måned, men begyndte snart at åbne op. Vi havde forsøgt med lidt engelsk derhjemme, men man kan virkelig ikke forberede sig på den oplevelse ens barn kommer til at få. Jeg tænker de må opleve et absurd teater udspille sig foran øjnene, uden at forstå hvad f****n, der foregår. Tænk, ikke at kunne fortælle at man skal tisse. Vi har et hollandsk vennepar, hvis dreng startede et stykke inde i 1. klasse. Han græd non stop hele dagen i 2 uger, så skolen arrangerede det sådan, at hans mor kunne være i klassen for at oversætte.

På kort tid vender det og alle de udenlandske børn på skolen er fuldstændig med. I grove træk gik der 3 måneder før Frode forstod alt, 3 måneder mere, før han talte engelsk. Men det der kom ud var til gengæld perfekt.

Jeg kan kun tale ud fra vores skole, da jeg ikke har oplevet andre. Den er fantastisk og meget vant til tosprogede elever. Lærerne var meget imødekommende og forstående overfor Frode, der ikke kunne et ord engelsk da han startede og har været meget hjertelige og omsorgsfulde i deres måde at hjælpe ham igang.

Som forælder har man generelt mere mulighed for at være med i klassen, både i timerne og til arrangementer. Hvis man har mulighed for det, er det en rigtig fin ting synes jeg.

Fritidsordning

Fritter efter skole er ca. 20 dollar per dag og 9 dollars før skole. I skoleferierne er der hver dag et program man kan melde sine børn til, hvis ikke man er så heldig at have fri. Det koster 50 dollars (250kr) per dag. Hvis man har ret til børnetilskud er det selvfølgelig mindre.

Børnehave

Pre-school, day care, nursery, kindy, kindergarten. Shit, det var SÅ forvirrende at finde ud af alle de forskellige termer der bliver brugt for det vi kender som vuggestue og børnehave. Jeg fattede det først rigtigt, da jeg havde et projekt på arbejdet for Department of Education.

Kindergarten

Jeg vil sparre jer for detaljerne, men hovedpointen er, at der er et 'uddannelsesprogram' for børn året inden de skal i skole, der meget forvirrende hedder Kindergarten. Det er ikke obligatorisk, men mange unger går i 'kindy'. Det er et 3 dages program, der enten kan tages som en del af et en long day daycare eller i en selvstændig Kindergarten, hvor børnene så går 2 lange eller 3 korte dage.

Alt før dette program er egentlig bare en form for daycare, men de elsker at kalde alt uddannelse. Derfor bliver vugge- og børnehave området ofte refereret til som Early Childhood Education and Care. Selv babyrummene har læringsmål. Herligt.

Læs mere om det her (for Queensland): https://qed.qld.gov.au/earlychildhood/families

Børnehaveomkostninger

En anden detalje er, at man ikke har børn i fuldtidsbørnehave automatisk. Man skriver dem op til bestemte dage, fx. man, ons, tors. Nogle børn går 2 dage, andre alle 5 dage om ugen. Det betyder også at der er skiftende børn på stuerne hver dag. Det anede jeg ikke da vi kom. Samtidig betaler man en fee pr dag. En meget høj fee... hold fast: ca. 80-140 dollars (400-700kr) om dagen. Da både Arne og Ruth gik i børnehave tre dage om ugen betalte vi tæt på 17.000kr per måned for at få to børn passet (nårnej, uddannet, haha) 3 dage om ugen. Det er jo vanvittigt. Hvis man har permanent opholdstilladelse kan man få child care rebate, men eftersom vi er på et midlertidigt visum, er vi ikke berettiget.

En anden forskel fra Danmark er, at daycare centrene er private foretagender.

Nogle potentielle råd, hvis I flytter med børn: Hav en god opsparring/få et velbetalt job/se det som en mulighed at du/I rent faktisk kan passe ungerne hjemme lidt mere end I måske ville have gjort i Danmark :-) Første år hernede havde jeg Ruth hjemme fuld tid og Arne var i børnehave 2 af ugens dage. Andet år startede jeg arbejde 3 dage/ugen, hvor de var i børnehave og sammen med mig de andre to dage. Det seneste år har jeg hængt ud med Ruth 2 dage om ugen og arbejdet 3. Best of both worlds, for det meste.

Økonomien letter selvfølgelig når de starter i skole!

Arbejdsforhold

En fuldtidsstilling hernede er 38-40 timer afhængigt af virksomheden. Tror 38 er normalen. Så det er jo ret genkendeligt. Der er meget få steder der har madordning og kaffe! Så det går man på foodcourt efter eller tager madpakke med. Brug lige et øjeblik på at værdsætte din madordning i Danmark :)

Der er også dress codes på de fleste arbejdspladser, cowboybukser er no-go. Say what? Jeg vil nu sige at både Jakobs (i særlig grad) og mit arbejde er ret afslappede med det. Times are changing!

4 ugers ferie er normen. De fleste arbejdspladser hernede er dog ret fleksible med at give mere fri, hvis man selv betaler for det. Der er hvad jeg har hørt - og oplevet med det sted jeg er nu. De ved godt at Australien ligger psykolangt væk fra resten af verden og desuden kan det være nødvendigt, når nu ens børn har 13 uger! Heldigvis er der feriefritter.

I forhold til indtjening oplever vi generelt, at vi får mere udbetalt, da skatten er omkring 30%, men at vi har flere udgifter, som før var betalt gennem skatten - hovedsaligt børnehave.

Forsikringer

Da vi ikke er på et visum, der er dækket af medicare, er det påkrævet (og selvfølgelig også nødvendigt), at vi har en sundhedsforsikring. Vi betaler 250-300 dollers (1400kr) pr måned for os alle i sundhedsforsikring, og så er vi dækket som hvis det var Medicare (deres offentlige sundhedsordning). Næsten alle behandlinger på offentlige hospitaler er gratis og læge, tandlæge osv kan man få refunderet dele af sine udgifter. Vi har vores forsikring hos https://www.bupa.com.au/ .

Bilforsikring & registreringsafgift: Vi betaler ca. 800 dollars/år i bilforsikring og 700 dollars/år i registreringsagift.

Indboforsikring. Whoops. Det har vi stadig ikke fået ordnet.

Mad

Prisniveauet for mad er nok lidt højere end i Danmark - i hvert fald når det gælder øko ting. Men konvetionelle madvarer er nok cirka samme prisniveau som Danmark.

Shipping af ting til Australien

Jojo! Så er der shipping af ting. Lad os lige tage det med, da det måske kan være relevant?

Det tilbud vi fik fra flyttefirmaet var:
A) op til 6,2 cbm brutto DKK 13.100,00.
B) op til 12,4 cbm brutto DKK 21.660,00.

Det var incl. besigtigelse, levering af nødvendige pakkematerialer, export emballering af alle møblerne, de- og remontering af møbler hvis nødvendigt, pakkeliste, stuvning af crate/container, afstivning i container, trucking af container fra havn til Bonded lager, kørsel til din adresse, indbæring, afemballering af møbler og på pladssætning efter dit ønske, fjernelse af brugt emballage samme dag som levering.

Vi endte med at pakke 12,4 kubikmeter - vi vakumpakkede alt med en støvsiger, for det var fylde og ikke vægt, der talte.
Det blev 21.000kr plus 5.000 i forsikring. Og af uransagelige årsager fik vi en efterregning på 10.000kr for et eller andet gejl. Gebyrer i Australien tror jeg. Flyttelæsset var også forsinket, så jeg tror ikke jeg smider et link til det flyttefirma. Den dag flyttelæsset endelig kom, var fantastisk. Jeg skrev om det her.

Var det det?

Lige til sidst: der er en facebookgruppe for danskere i Australien og folk derinde er meget hjælpsomme. https://www.facebook.com/groups/Danskiaustralien/.

Og så er det slut! Jeg har garanteret enten overbeskrevet eller glemt noget. Hvis du falder over denne post og har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, så hit med dem. Måske kan vi blive klogere sammen :)

KH Sophie