Overvejede bare at lade den her blogpost bestå af det her helt stille og rolige billede af Jakob.

alt

Mens min kære mand lever sit bedste liv i Indien med sine polske, australske og danske kolleger, er jeg sunket ned i sofaen med i mit svedige cykeltøj. Med salmiaklakrids-chokolade. Igår kom min veninde nemlig og meddelte, at hun havde en virkelig god gave til mig, som jeg ville blive sååå glad for. Så gav hun mig den æske Bülow lakrids, som jeg selv givet hende. For 2 måneder siden. Haha. Salmiak er ikke for sarte sjæle. Elsker at hun gav det tilbage - true friend!

"Mor, skal du til cirkus?"

Jeg ville egentlig hellere have været afsted til cirkus. Jeg er nemlig begyndt at "gå til noget" - her i mine midt tredivere. Ligesom i gamle dage. Dengang jeg tilbragte mange og lange aftener i en springsal med en flok damer. Dengang vi heppede på hinanden, når vi landede et nyt spring og blev rasende og tudede, når det hele var pissetræls. "Hvor har du slået dig" spurgte mandeholdet altid. Som om man kun tuder når man har slået sig. Com'on!

Den der følelse af at lære nogle 'skills' og være i et fællesskab med bare tæer og redskaber. Det har jeg savnet.
Så efter at have besøgt min cirkusgale niece, snakket med vores office manager, der laver cirkus og luret lidt, meldte jeg mig til et General Aerials hold hos Vulcana Women's Circus. Det er sådan en virkelig sympatisk organisation.

Prøv lige at læse med her:

Vulcana Women’s Circus works with the circus traditions of inclusiveness, strength, excitement and daring, to transform and empower individuals and communities. We value circus as a transformational tool which can build that empowerment. Vulcana respects the individual and encourages expanded notions of “normal”. We value women as leaders and role models, and hold that empowered women are essential in building and shaping strong communities.

Ingen grund til ikke at melde sig ind asap, vel?

Tissue, lyra, cloud og alt det der

Man kan vist godt kan sige, at jeg er den mindst erfarne udi i cirkus, men en af de mere erfarne i livet. Der er kvinder på 18 og kvinder på 50. Flest i 20'erne. Det virker som et dejligt miljø og jeg har allerede lært en smule (PS: Ikke mig på billedet).

Efter opvarmning og diverse smidighedsværk roterer vi typisk mellem to redskaber. Der er tissue (sådan et langt stykke stof, der hænger ned), lyra (en slags jernhulahopring, der gør virkelig ondt at lave noget som helst i), cloud (et reb, der er hængt op som en gynge), trapez (kender I. Har allerede kunne give et par tricks videre til ungerne) og teardrop (der er en slags ring af stof, der hænger fra loftet).

Jeg har ikke lige nailet terminologien helt endnu, men har fundet ud af at jeg er mere stærk end jeg er smidig. Jeg kan forholdsvis let holde mig oppe i armene, men splits'ene og spagaterne sidder ikke heeeelt i skabet endnu. Godt jeg stadig er ung!

Jeg prøver at prioritere den ene aften om ugen, selvom der tit er et eller andet forældremøde, Jakobs møde, eller hvad det kan være. Bortset lige fra idag. Idag svigtede logistikken og jeg er mere jordbunden end jeg er aerial.

Ruth cykler og Arne har nyt navn

Altså, føler der er sket 100 andre ting. Ruth har fx. lært at cykle af sin faster:

Arne har fx. skiftet navn til 'Arne Bo and Arrow':

Og vi har badet i noget der mindede om paradis.

Altsammen med Jakobs søsters familie - det var virkelig en dejlig uge. De er taget videre til New Zealand nu. Nårjo. Jeg har også været lidt tense med et projekt på arbejdet, men det glider let i baggrunden på udflugter som her.

"Du elsker VIRKELIG sådan noget", sagde selvsamme veninde med (eller uden faktisk) lakridserne, da jeg fortalte om det her badespot med vandfald og rebgynger i den smukkeste setting. Og det gør jeg virkelig. Jeg bliver sådan irriterende begejstret for at finde nye vilde steder, for føler ikke helt det kan passe vi bor sådan et sted. Altså, et sted hvor man kan køre en time og så bade i vandfald! Seriøst, nu bobler min mave igen. Det er sgu da urealistisk.

...og så lige lidt fra jeres beauty blogger

Altså så er der jo også lige det med mine altid skiftende DIY projekter. Jeg har aldrig været den store beauty queen. Men altså, tanken om, at man kan lave sine egne produkter kan jeg lide. Så status er: Mit hår ser forfærdeligt ud efter jeg har lavet min egen shampoo. Mine t-shirts har oliepletter efter jeg lavede en deodorant. Vores drikkeglas er blevet totalt uigennemsigtige efter jeg lavede opvasketabs. Ooooog vores tøj er tvivlsomt rent efter jeg har skiftet vaskepulver ud med en hjemmelavet variant. Så deeeeeet... Tænker lige jeg vender tilbage på det her emne, når jeg har 1) givet op eller 2) lavet et par iterationer. Your beauty blogger will be back!

God ondag venner. Må den give mening på stort eller lille plan.

KH Soph