I morgen starter en helt ny slags hverdag. En hverdag hvor jeg iført min blå fjælræv traver til skole hver morgen for at møde klokken 8, præcis som jeg gjorde i Folkeren.

De næste tre måneder skal jeg læse Grafisk Design på fuld tid på Shillington College her i Brisbane. Midt i byen. Jeg har fået orlov fra mit arbejde (Tak, lady boss), vi har fået familielogistik, økonomi og timing til at gå op, og nu kan jeg egentlig bare hvile i beslutningen og nyde det uden at kigge tilbage. Jeg har glædet mig. Og jeg har også tvivlet på om det er det værd, men nu. NU glæder jeg mig til i morgen.

Shillington har en ret hands-on tilgang til design, hvor man er i klassen fra 8-17 (!) hver dag og har en blanding af forelæsninger, programgennemgange, designopgaver, kritik osv. Vi skal designe alt fra produkt indpakning til kampagner til digitale produkter. Det er især det digitale design, som jeg er hooked på, og det jeg kommer til at kunne bruge direkte i mit job som UX dame.

Apropos dame. Ruth spurgte idag: Når jeg bliver en dame, hvem bliver så min far? Senere spurgte hun: Jeg vil ikke være en adult, mor. Jeg vil ikke dø i et car crash. Vi har nogle heftige samtaler for tiden om at være voksen og dø.

Rastløs og praktisk weekend

Nåja, men her i weekenden har jeg været sådan lidt rastløs og føler nærmest vi har brugt weekenden på at blive klar til ugen der kommer. Bliver som regel ret indebrændt i de weekender, hvor jeg føler det hele går ud på at blive klar til hverdagen... men hjemmedage er også skidehyggelige og mest af alt mentalt rensende! Masser af rent vasketøj, byggeprojekter, de-cluttering og nærende mad fra farmers marked.  Og sved. Så meget af det. Det har stort set regnet non stop i 14 dage - massiv regn - så I kan forestille jer luftfugtigheden når temperaturerne når op på 35c. Meget fugtigt. Så fugtigt, at vi kom i tanke om "Fugt i Fundamentet" med Nik & Ras og ad den vej fik fundet diverse gramsespektrum og Team Easy On godhed frem. Hvis I har lyst, så er den her:

Første skoledag for ungerne

Da jeg var ude og skaffe visual diaries og tegnegrej til mig selv fik jeg deja-vu til da vi købte stash til Frode og Arnes nye år på Bulimba State school. For et par uger siden trak de i deres blå og gule skoleuniformer spændte på deres første dag i et nyt skoleår.

Vores 6-årige Arne går nu i 2. klasse og jeg forstår stadig ikke (her på tredje året) at den lille fis overhovedet går i skole. Han er så lille. Jeg mener - han tegner stadig på ALT. En vane han some den eneste i vores børneflok ikke har lagt fra sig. Sidst skrev han 'Ruth. You are a poo' ud over hele hendes lagen med sprittus. Hun er selv begyndt at sige 'Det er mit bed sheet, for der står Ruth is a poo'. Hvad man ikke vænner sig til som den mindste af tre søskende (hint hint, storesøstre). Arne ridsede også 'Arne Arne Arne' ind i ruden på vores bil med en mønt. Dagen efter vi fik den. Han er god til at benægte alle synder, men tydeligvis ikke helt klog nok til at udelade sit navn i sit værk.  Min søster kan bekræfte det. Hun har fået en hel væg og sine Hay puder tagget med 'Arne' sidst vi var hjemme på besøg. Faktum er: Denne lille vandal går nu i 2. klasse.

Da jeg hentede dem fra deres første skoledag kom Arne humpende ned ad skolebakken med sin kæmpe skoletaske dunkende mod ryggen. Kæmpe krammer først - og så blev han en tordensky. Så sur at øjenbrynene sad helt nede og skyggede for øjnene. Han havde ikke sin drikkedunk med og han var så tørstig og hans sko gjorde ondt og hans plastre var faldet af og han faldt og det var for varmt og det hele var min skyld. Lille fis. Vi endte på tanken overfor skolen med en is i hånden pludselig var alting meget mere overskueligt.

En første skoledag kan være lidt overvældende. Lad os nu se... måske får jeg også brug for en is fra tanken i morgen.

Sophie :-)