Skolestart. På torsdag starter Frode i australsk skole. Bulimba State School. Det er nok den begivenhed, som vi har været - og er - allermest spændte på i al den her Flytten-hjemmefra. For hvordan reagerer han på alle de nye indtryk? Skolen, sproget, uniformen, klassekammeraterne?

==OBS: mit f driller, så hvis der står F med stort nogle steder, er det altså bare derfor. Bear. with. Me ==

Her er skolen. Den ser ret Fin ud og i år har den faktisk 150 års jubilæum. Det er da noget.

Det er helt sikkert det med sproget, der bliver mest nervepirrende på torsdag, når vi aFleverer ham kl 12.30 til sine første 2,5 timer uden os som tolke. Vi har prøvet at tale engelsk herhjemme, og der er lige så stille Flere og Flere ord, der siver ind og kommer ud igen: milk, honey, oats, apple. Ja, gæt hvad vi spiser til morgenmad. Og han har da også sit repetoire indtil videre: "Hello, my name is Frode", "I am from Denmark", "I am 5 years old" og "Do you want to play?". The basics! Og det skal nok føre ham et stykke.

Men derfra og til at skulle fortælle sine klassekammarater om sig selv, sine interesser og sin familie, er der et stykke. Han har nemlig allerede fået lektier for. Han skal sammen med os lave en A4 plakat med tekst, billeder og tegninger af de ting han godt kan lide. Og på torsdag skal alle børn fortælle om sig selv ud fra deres plakat. Der er heldigvis kun 6 børn ad gangen de første dage. Godt for det kognitive overload tænker jeg.

Skolen ligger højt på et stort bakket område, og der er masser af junglegange, køkkenhaveprojekter, tennisbane, swimmingpool... og også asfalt, altså!

Og udsigten ind over Brisbane er også rimelig ok.

Skolevejen går langs butiksgaden, Oxford Street, og så op ad en motherfreakin' stejl bakke. I alt en tur på ca. 500 m.

Efter at have mødt lærerne i går, hvor der var meet and greet i klasselokalet, er jeg faktisk heeeelt rolig. Frode var simpelthen så glad og havde på forunderlig vis lagt genertheden derhjemme. Frode hilste på dem alle på engelsk. Sådan!

Den lærer, der hedder Mrs. Lewis/Sophia (ved faktisk ikke om man er på Mrs eller Fornavn) har undervist på en skole i London, hvor 70% af børnene ikke kunne engelsk, og hun forsikrede os om, at det kommer til at gå helt Fint. Han kommer hurtigt efter det. Og det ved jeg. Det er bare alligevel spændende, - dels hvor hurtigt han lærer at udtrykke sig og dels, hvor hurtigt han lærer at turde udtrykke sig! Nogle dage er han bare en helt sindsygt genert lille dansk dreng, der godt kan, men ikke tør.

Sådan var det fx. i fredags, hvor vi var til et interview med vicerektor på skolen. Her venter vi på det.

Det var et møde, hvor vi skulle have alle enrollments-documents med og officielt indskrive Frode i skolen. Vi prøvede forgæves at få vores børn til bare at virke en smule velopdragne, men Frode lukkede i som en østers og turde hverken se op eller sige et kvæk. Arne faldt i søvn hen over vicerektorens bord, mens hun sad og talte og Ruth sad og lavede pruttelyde (det var faktisk ok sødt). Alletiders møde, forstås.

Frode skal gå i det der hedder Prep, som svarer til 0. klasse. De er i skole hver dag fra 8.45 til 14.45, og de Fleste timer går med at opbygge fællesskab og social skills - primært gennem at spise og lege.

En del af interviewet handlede faktisk om mad. Vi har indtil nu været velsignet med god økologisk mad i vugger og børnehave, men nu skal der laves madpakke. Intet mindre end tre styks per dag (Good lord!). Brain-food, der er et lille stykke frugt eller sund snack til formiddagen, en reel frokost... og så... en frokost mere? Der kan man bare se, hvor lidt jeg hørte efter i min iver efter at få vækket Arne og Frode fra de døde. Men jeg husker i hvert fald, at det var noget med tre.

Den klart mest overraskende information var at de skal lære Italiensk. Si! Italiano! Frode skal simpelthen sidde og synge italienske sange i prep. Hvor sødt er det lige?

Vicerektor Jillian gav os også en Prep Book List med 15 ting, såsom aussie scrapbook, tuscher, et atlas og kleenex (??!), som vi skulle have klar til i går lørdag, hvor vi hilste på lærerne og aFleverede alle tingene i pæne bunker i klasselokalet (brugte ingen kleenex denne dag, trods alt). Om det så er til en fælles pulje eller individuelle ejendele ved jeg intet om. Det Finder vi nok ud af.

Og så er der uniformen! Allerede inden interviewet havde vi besøgt HosiKozi, der er hele områdets uniformshop. Det var en stor dag.

Frode havde faktisk glædet sig til at få sin uniform siden vi hjemme i Danmark fortalte ham, at man skulle have skoleuniform på i Australien.


Stoltheden lyste ud af ham, da han prøvede det gule og blå sæt fra Bulimba State School. Udover polotrøje og shorts skal han have lukkede sorte eller brune sko og hvide, blå eller sorte strømper på. Og vigtigst: en bøllehat. No hat, no play, no school today hedder det, for hernede er hudkræft noget man tager alvorligt. Hatten er gul i år, fordi han er i prep. På den måde ved alle, hvem de skal passe ekstra godt på. Lidt som den der pas godt på mig kasket jeg selv og generationerne efter os Fik i børnehaveklassen.


Hvis ikke det havde været for varmt, havde sønnike uden tvivl sovet med uniformen om natten. Så stor. Så stolt. Så klar.