I morgen flytter vi for alvor ind i vores nye hjem i Brisbane. Nærmere bestemt den indre Suburb, der hedder Bulimba. Jeg kunne vælge bydelen bare på navnet fordi det lyder så sindsygt sødt. Det har rent faktisk været svært at beslutte sig, for hvordan googler man sig frem til stemningen i en bydel?

Brisbane består groft sagt af en masse suburbs, som strækker sig fra Central Business District (CBD) og ud over et område på størrelse med Fyn. Og selv på Fyn er nogle steder federe end andre. Vi ville gerne bo i hus med have, men samtidig være tæt på cafeer, små butikker og sådan, så man lige kunne få sin cortado på slendreturen. Transitionen fra Vesterbro skulle nødig blive alt for traumatisk jo. Nu hvor Frode starter i Skole kan vi heller ikke om et halvt år flytte til et andet skoledistrikt. Så det der med området var ret vigtigt.

Foruden råd fra Jakobs kolleger og min veninde Jes, har vi (mest mig) brugt oceaner af tid på at læse Realestate's Suburb profiles, som er beskrivelser og ratings af alle Brisbanes bydele. Bulimba bliver beskrevet som:

Close to the city, but with a village atmosphere, Bulimba works for professionals and families. Four kilometres (or a relaxing CityCat ride) from the city and with all of the amenities (and espresso) you could ever need, it’s clear why Bulimba suits young and established professionals. During the day, the streets of Bulimba are owned by parents with prams, grabbing a coffee and stopping off for a quick play/shop/chat.

Pst! Dét er mig med pram'en og kaffen. Du kan selv læse videre om Bulimba her

Tilbage til vores hus!

Vi har lejet det der ligner et forvokset kolonihavehus de næste 6 måneder og vi kan eventuelt forlænge, hvis vi vil. Huset er rigtig fint (og ligger kun 100 meter fra den første kaffebar = win). Det er bare så utrolig tomt. Vores flyttegods kommer først 23. februar, så vi må prøve at bo lidt minimalistisk den første halvanden måned.

De sidste par dage har vi boet i en Airbnb lejlighed, så vi kunne få købt senge, sofa, madrasser, el, gas, internet, køleskab og vaskemaskine inden vi flyttede ind. Det tager også lidt tid. I dag sad vi i huset og ventede 6 timer på at få en sofa leveret, som ikke kom alligevel. I morgen, I morgen.

Jes, min gymnasieveninde som er her fra Brisbane, var forbi i dag med øller, marmite (!) og blomster, så vi har allerede fået vores første besøg. Det føltes godt at nogen bankede på vores dør, for så begynder det lige så stille at transformere sig fra bare et hus til at være vores hjem.

I får lige en billedkavalkade fra det tomme hus på
21 Smallman Street, 4171 Bulimba, Australia

Vores baghave. Garagen er en gammel mand, men med charme og basketballnet. Her tænker vi på at spille basket a la Beverly 90210 med Frode.

Smukke mennesker

Frokost i det lille hjem

Kig ud til terrassen

Terassen, der føler sig lidt nøgen pt

Besøg af Jes (der har internet og googler alt for os)

Master bedroom

Frode og Arnes værelse

Fortov i suburbia

Rundt om hjørnet er der god is og kaffe!